Om Maskingtape (og to-do-lister fra Helvede)

Så er jeg tilbage. Dagene har ikke budt på noget spændende at fortælle om, altså udover indtagning af slik, småkager, konfekt og hvad der føles som et ton af familiebesøg (som så i virkeligheden er to sølle visitter). Det har derfor været svært at finde motivitationen til at lave noget som helst, men idag er anderledes. Nu skal der ske noget! Derfor har jeg lavet en fin to-do-liste, der kan hjælpe mig med at se mine værste fjender i øjnene: Skat.dk og vasketøjskurven.

Jeg købte i øvrigt for nyligt tre ruller er det dersens meget populære maskingtape, men det er først nu jeg har fundet en egentlig funktion til det... Nemlig at hænge lede to-do-lister op på væggen på en dekorativ måde. Listen virker pludselig mere mild og mindre faretruende, n'est ce pas?

(Jeg bor i øvrigt i stueetagen, så jeg regner ikke med at lide stor skade når jeg senere idag hopper ud ad et vindue i afmagt)

07. Årets (hidtil) eneste hjemmelavede julegave

Det er ikke mange julegaver jeg selv har fået kreeret i år. Faktisk har jeg kun lavet en ting ind til videre - og den er heldigvis allerede blevet givet (og pakket op) så jeg kan godt vise den her på siden. Gaven er et bamsemonster, jeg har hæklet til min lille nevø Jonathan, der er det nyeste skud på familiestammen. 

Gaven var heldigvis et hit - mest hos moderen, men jeg håber da at monsteret vil blive leget med når Jonathan er blevet lidt større. Opskriften på bamsen fandt jeg hos Jeanette, der igen havde fundet det på denne side. Opskriften er på engelsk og var ærlig talt besværlig at gennemskue, så derfor gættede jeg mig igennem mange af tingene og fik det til at ligne sådan nogenlunde. Jeg udstyrede i øvrigt også monsteret med hugtænder, armbåndsur og butterfly. Bare fordi man er et monster, betyder det jo ikke, man ikke må have stil! ;)   

Sidst men ikke mindst, skal I ikke snydes for et panoramabillede af Limfjorden her i vinterkulden. Er der ikke pænt? 

06. Vintersmukke dage

Jeg elsker vinteren og jeg elsker julen. Det har jeg vist skrevet før. En af de få gode ting ved at være arbejdsløs er muligheden for at gå nogle lange gode ture ude i sneen. Mine gåture er ikke så lange når nu der er så koldt, men ikke desto mindre er det dejligt lige at komme ud af lejligheden...

05. Snevejr og arbejdsløshedsblues

Normalt er jeg ikke sådan en, der beklager sig. Det synes jeg i hvertfald ikke selv. Når jeg sidder og kigger ud af vinduet og kan se direkte over i den store park på den anden side af vejen, bliver jeg altid i godt humør - især på dage som idag, hvor himlen er blå og skyfri og der samtidig ligger sne over det hele. Jeg elsker sne og kan ikke få nok af det. Jeg har på fornemmelsen, jeg er den eneste dansker, der har det sådan. Det er nok fordi jeg er kørekortsløs og bor inde i byen, hvor jeg sjældent er nødt til at bevæge mig ud på ufremkommelige veje. Under alle omstændigheder minder min udsigt mig om at jeg har det godt og at livet ikke kunne være meget bedre. 

Men når jeg så har siddet og dagdrømt i et stykke tid, sker det relativt ofte at mit øre rammes af en irriterende "Ding"-lyd fra min mail. Efterhånden har jeg vænnet mig til lyden, men jeg er begyndt at blive en anelse bange for at kigge i selve indbakken. Det kræver gerne et tilløb at trykke på linket til mailen, og jeg sørger altid for at holde mine øjne lukkede mens computeren gelejder sig derind. det virker fjollet og er det også, men jeg bilder gerne mig selv ind at hvis jeg holder øjnene lukkede, så venter der ikke noget slemt i indbakken. Det virker som regel, for det meste er det kun nyhedsbreve og spam der venter på mig. Eller behagelige mails fra venner eller kolleger fra mit frivillige arbejde for den sags skyld. Så ånder jeg altid lettet op og fortsætter mit daglige arbejde med at skrive ansøgninger og/eller kigge ud af vinduet. 

Andre gange indeholder min mail det, jeg allerhelst vil undgå: et afslag fra en potentiel ny arbejdsgiver. Når det sker, er dagen ikke længere så rar og jeg begynder at opgive håbet. Med andre ord begynder jeg gerne at beklage mig og synes at det hele er uretfærdigt. Jeg begynder at tvivle på hele "find dit kald efter en meget lang uddannelse"-projektet og overvejer kortvarigt at finde en enkeltbillet til Jamaica hvor jeg kunne dase på en strand dagen lang og tage tingene som de kommer. Det er utroligt demotiverende at få "Tak for din ansøgning men vi har desværre valgt en anden"-mails når nu jeg (og mange andre i samme situation) ligger så meget energi og arbejde i hver eneste ansøgning. Øv, øv og atter øv! 

Nå, men min Blues varer næsten aldrig længere end til jeg bevæger mig udenfor på en god lang gåtur. For hvem kan være ked af det når Verden ser sådan ud i disse dage? 

04. Julens kontraster

Eftersom det er 1. december i morgen er jeg så småt begyndt at pynte lejligheden op. Jeg elsker julen og desværre kommer jeg ikke fra en familie, hvor julen har spillet en ret stor rolle. Tværtimod følte mine forældre altid at det at holde jul var besværligt og irriterende. Derfor har siden jeg flyttede hjemmefra for mange år siden været glad for, jeg selv kan pynte op og julehygge når det passer mig. 

Jeg må dog ærligt indrømme at jeg synes det meste julepynt er... Tja... Direkte grimt. Det gælder også for meget af det pynt jeg har erhvervet mig gennem årene og som tiden er gået og jeg er begyndt at definere min egen indretningsstil er kontrasterne mellem det pæne og gyselige pynt blevet større. Hvordan kombinerer man for eksempel disse to meget forskellige stilarter? 

                 

                                           

Nisseparret holder jeg faktisk meget af - min mormor lavede dem i mange år og sørgede for at alle børn og børnebørn fik mindst et par. Jeg har med andre ord en trillion nisser i lignende stil og selvom de er pænere end de fleste nisser man kan købe, er de bare stadig meget nissede. 

Uroen, som jeg selv har lavet, passer meget bedre til min stil. Sammen med nisserne, diverse skramlede julekugler og guldfarvede grankogler, falder det hele bare sammen. Men det har vel også en form for charme. Ikke sandt?  

03. Et lunt pandebånd

Som I nok også har lagt mærke til er det blevet køligt udenfor. Jeg har aldrig været begejstret for at have noget omkring mine ører, hvilket har betydet at de i vintermånederne ofte har været så kolde at jeg har været bange for at de ville falde af. Jeg har derfor givet det med et pandebånd chancen i år. Jeg har fulgt en opskrift fra Jeanettes fine blog Lutter Idyl, som I nok allerede kender.

Jeg er virkelig tilfreds med resultatet! Pandebåndet er hæklet i dobbelt tråd Alpakka fra Drops og I kan finde den oprindelige opskrift fra Jeanettes blog lige her

02. Herfra min Verden går

I øjeblikket må jeg være ærlig at indrømme at der ikke sker så mange spændende ting i mit liv. Mine dage bliver for det meste brugt på at skrive ansøgninger og kontakte potientielle arbejdsgivere. Jeg ville meget hellere være ude i den virkelige verden og ude blandt andre mennesker. Jeg havde ikke troet, jeg skulle komme til at skrive dette, men jeg savner faktisk mine studiedage - ja, jeg savner endda tiden hvor jeg skrev speciale!

Under alle omstændigheder er der nødvendigt for mig at have nogle kønne ting at kigge på når nu jeg alligevel er tvunget til at sidde i min arbejdsløshedsbobbel. Derfor har jeg indrettet mig relativt komfortabelt i den ene ende af vores soveværelse. Her er jeg i det daglige omgivet af et lille udpluk af de bøger jeg elsker allerhøjest og smukke print jeg for det meste har fundet på Etsy. Det er lettere at vise end at forklare. Derfor:

Desværre kan man ikke sige at mit hjørne (eller vores lejlighed i det hele taget) er speciel stilren. Jeg ville sådan ønske vi havde et pænt hjem, der var hold i pæne lyse nuancer med de seneste skrig fra Norman Copenhagen, Hay og Kähler. Efter 4 års samliv med min skønne Postmand har jeg dog efterhånden opgivet den drøm. Jeg har en mening om boligindretning og det har han (desværre) også. Vi er begge vildt stædige og vi er derfor altid nødt til at indgå kompromiser for i det hele taget at komme frem til en løsning. Vores hjem derfor et sammensurium af sorte/grå møbler, rester fra vores unge dage og mine pudsige, kreative indslag. Hvis jeg kunne ændre dette, ville jeg gøre det, men indtil min kæreste en dag mister sin interesse for boligindretningen, må jeg slå mig til tåls. Men hvis det er det værste i mit liv, har jeg det vist heller ikke så slemt, vel?

Ud af de mange prints på væggen har jeg flere favoritter - jeg er i sær begejstret for disse to, der gør mig glade hver gang jeg kigger på dem:

Billederne er desværre ikke så gode, men de er så fine i virkeligheden. Selvom de ikke er udtryk for "god stil", bringer de alligevel altid et smil frem på mine læber. Begge er i øvrigt købt på etsy.

01. Velkommen til den lige linje

Hej og velkommen til!

Jeg har ingen anelse om der nogensinde er nogen, der kommer til at læse disse ord. Jeg håber det - for ellers ville der ikke være meget ved at oprette en blog.

 Hvorfor skal du, ukendte læser, læse videre og hvad vil gøre denne blog anderledes end alle andre du før har kigget på? Lad mig være ærlig: Ikke meget. Bloggen kommer til at fungere som min online dagbog med masser af krøllede tanker fra en arbejdsløs akademiker krydret med kreative projekter som er resultatet af... ja... Kedsomhed for det meste.  

Forhåbentligt bliver det pakket ind i et pænt design, når jeg engang har fundet hoved og hale i Blogger. Det kommer nok til at tage lidt tid - derfor er det godt, jeg er sikker på ingen kommer til at finde disse ord i den nærmeste fremtid.